Alt du skal vide om berner sennenhund
Berner sennenhunden er en middelstor hunderace, som ligner og føles som en stor bamse. Den blide og kærlige hund er elsket af mange, både for sit flotte udseende og sin skønne væremåde. Det er en iøjefaldende hund med en muskuløs krop og store poter på kraftige ben, men en blid kæmpe, der kan bringe meget glæde til dit liv.
Hunden vil elske at have adgang til en velindhegnet have, hvor den selv kan snuse rundt og nyde både koldt, varmt, vådt og tørt vejr. Pelsen holder den isoleret, og jo større et område, den kan gå tur på selv, desto bedre.
Raceinfo
Personlighed
Berner sennenhund er kendt som en utrolig loyal hund, som elsker at samarbejde med sin ejer og løse opgaver. Samtidig er det en selvstændig hund, der ikke har et stort problem med at tage sig selv på gåture eller stå for sin egen underholdning.
Selvom hunden godt kan lide at være udenfor, også på egen hånd, er det ikke en hund til hundegården. Den har behov for kontakt med sin familie og nyder at blive brugt som arbejdskraft – selvfølgelig uden overbelastning.
Forventet levetid
6-8 år
Antal i Danmark
Vides ikke
Skulderhøjde – han
64-70 cm
Skulderhøjde – hun
58-66 cm
Vægt – han
38-50 cm
Vægt – hun
36-48 cm
MERE INFORMATION OM berner sennenhund
10 ting du skal vide om berner sennenhund
#1: Familievenlig
Berner sennenhunden er meget loyal og trofast, og den knytter sig nemt til sin familie. Den selvsikre hund har dog ikke noget imod at tage på eventyr selv, og den er oftest venlig overfor dem, den møder på sin vej.
En berner sennenhund vil knytte sig til alle familiens medlemmer, og selvom den er stor, kan den nemt blive en skødehund. Den vil meget gerne nusse og være omkring familien, og hvis den kan få lov til at være sit eget individ, vil den trives fremragende som et ekstra familiemedlem.
- Familievenlig – karakter: 5 ud af 5 100%
#2: God med børn
Den her hunderace er kendt for at klare sig godt med alle, både forskellige mennesker, der ikke er dens ejer, andre dyr – og børn. Den er tålmodig og god til børn, især hvis de lærer, hvordan de skal behandle den og lege omkring den.
Fordi den blev avlet som arbejdshund, vil den have det sjovt med at trække en legevogn for fornøjelsens skyld. Det kan give masser af sjov leg med børnene, som også kan hjælpe med at aktivere den gennem leg.
- God med børn – karakter: 4 ud af 5 80%
#3: Nem at træne
Berner sennenhunden er generelt kendt som en lærenem hund, der både er trofast og arbejdsom. Det gør den forholdsvis let at træne, men træningen skal tilpasses hundens livsstadie og temperament. Lad være med at tro, at alle hunde er ens, og lær dit kæledyr at kende, før du drager konklusioner.
Hunden vil ofte gerne lære nye ting, især hvis de får den til at føle sig nyttig. Hvis træningen simulerer et formål for hunden, som belønnes, vil den hurtigt tage til sig og lære, hvordan den skal begå sig.
- Nem at træne – karakter: 3 ud af 5 60%
#4: Kan være alene hjemme
Selvom en berner sennenhund er en selvstændig og uafhængig hund, bliver den også hurtigt knyttet til sin familie. Hvis den er enehund, kan den godt være alene hjemme i løbet af dagen, såfremt den trænes til det fra en tidlig alder, men den vil trives mest med en familie, den ikke skal adskilles fra i for lang tid.
- Kan være alene hjemme – karakter: 4 ud af 5 80%
#5: Lydighed
Når det kommer til samarbejdsvillige hunde, er berner sennenhunden et mønstereksemplar. Oftest vil hunden gerne løse opgaver med de mennesker, den er nærmest, også selvom de ikke er den primære ejer.
Sørg for at rose hunden og belønne den, når den opfylder krav og forventninger. Berner sennenhunde blev nemlig avlet som arbejdshunde, og de skal vide, at de gør et godt stykke arbejde, for at holde humøret oppe.
- Lydighed – karakter: 4 ud af 5 80%
#6: Stædighed
Berner sennen er ikke typisk kendt som en stædig hunderace. Racen blev avlet som arbejdshunde, og derfor er de ofte ivrige efter at behage og tilfredsstille deres mennesker. Hvis du har en berner sennenhund, som ofte udviser stædighed eller ikke lystrer, kan det være tegn på, at den ikke har knyttet sig til dig, eller at den ikke føler sig værdsat.
Vær også opmærksom på, at stædighed ofte er misforstået nervøsitet.
- Stædighed – karakter: 4 ud af 5 80%
#7: Aktivitetsniveau
En berner sennenhund har et moderat aktivitetsniveau. Ofte har den meget energi, der skal brændes af, og derfor er den velegnet til gårdområder, hvor den kan få lov til at løbe frit indimellem. Den skal både have fysisk, mental og social stimulering hver dag, for at holde sig sund, og det kan være en god idé at have to hunde sammen, hvis du ikke vil kunne tilbringe ordentlig tid med den hver dag.
Det sagt, så tilpasser hunden sig gerne familiens aktivitetsniveau. Den kan godt lide at holde sig i gang og trasker gerne rundt for at sikre sig, alle familiens medlemmer har det godt. Løbeture er ikke én af hundens favoritter, for den vil hellere tage sig tid ved at spadsere eller gå i et raskt tempo.
Hunden skal ud hver dag, gerne på mindst én lang tur. Vildt vejr vil ofte kun begejstre hunden, så hverken regn eller blæst kommer til at skræmme den væk.
- Aktivitetsniveau – karakter: 5 ud af 5 100%
#8: Fælder hunden?
En berner sennenhund vil fælde en del, særligt to gange om året ved sæsonskifte – tæver vil også fælde, når de er i løbetid eller har hvalpe. Den tykke pels er ret lang, og derfor er der en god mængde pelspleje påkrævet, for at holde hunden sund.
Det bør være rutine at børste hunden mindst én gang om ugen, men gerne flere. Særligt i fældningsperioderne er en god gennembørstning to-tre gange og ugen en fordel, hvis du vil mindske mængden af hår i hjemmet.
- Fælder hunden? – karakter: 3 ud af 5 60%
#9: Allergivenlighed
En berner sennenhund er ikke allergivenlig. Den fælder meget og er kontaktsøgende, og selvom den ser robust ud, er den ikke egnet som udehund. Du skal derfor ikke anskaffe dig den her race, hvis du har allergi. Hunden har behov for kontakt med sin familie og store mængder pelspleje, og forsømmelse af dét kan resultere i fysiske skader og kroniske smerter, der kan blive sundhedsskadelige for hunden.
- Allergivenlighed – karakter: 4 ud af 5 80%
#10: Vagtegenskaber
Berner sennenhunden blev oprindeligt avlet som en arbejds- og vagthund, der skulle vogte kvæg. Hunden kan godt bruges som vagthund, hvis den trænes til det, men er ikke kendt for at være vokal. Med sin størrelse vil den dog kunne intimidere de fleste uvelkomne gæster, og den kan lære at markere, hvis der er nogen ved hoveddøren.
Det store hjerte kan dog komme den til last, for hunden elsker at møde nye mennesker. Hvis den ikke mødes med aggressioner, kan den hurtigt falde ned igen.
- Vagtegenskaber – karakter: 3 ud af 5 60%
KARAKTERISTIKA FOR En berner sennenhund
Karakter Overblik
Karakter: 1 – 2 – 3 – 4 – 5 (1: lidt 3: mellem 5: meget)
Relaterede annoncer
Gidesmuk og velhåndteret unghest
Race
OX Araber
Alder
10 mdr.
Salgsklar d.
26.07.2022
Gudesmuk og velhåndteret unghest
Race
OX Araber
Alder
10 mdr.
Salgsklar d.
Nu